Om grums

Vi tror på

Effektiv hudpleje med færre kompromiser, færre unødvendige produkter og mere omtanke for de ressourcer, vi allerede har.

Kvalitet > kvantitet

Vi gør oprør mod overforbrug med få, udvalgte produkter udviklet til at gøre en reel forskel.

Cirkularitet > linearitet

Vi arbejder med cirkulære principper og giver brugt kaffegrums nyt liv i effektiv hudpleje.

Transparens > uklarhed

Vi tror på tydelige ingredienslister, dokumenteret effekt og produkter, man kan forstå.

Sundt > skadeligt

Vi udvikler allergivenlige formler uden unødvendige eller problematiske ingredienser.

Hudpleje med en cirkulær tankegang

Vi startede med at undersøge det uudnyttede potentiale i brugt kaffegrums. I vores eget laboratorium udvinder vi olier, ekstrakter og fibre, som kan bruges aktivt i hudpleje.

På den måde genanvender vi en ressource, der ellers ville blive smidt ud, uden at gå på kompromis med kvalitet, følelse eller effekt.

Kaffegrums brugt i hudpleje

Historien begyndte med beskidte hænder

Vores co-founder Simon brugte meget tid på at reparere motorcykler. Det efterlod hænderne dækket af olie og snavs, og ved et tilfælde begyndte han at bruge kaffegrums blandet med sæbe.

Det virkede overraskende godt. Den oplevelse blev startskuddet til grums, som i dag udvikler effektiv og allergivenlig hudpleje i Aarhus.

Aarhus er vores hjemby

Det er her, vi bor, arbejder og udvikler vores produkter. Det er også her, vi samarbejder med lokale partnere om at genanvende kaffe og drive innovation.

Vores mål er at skabe hudpleje, der er gennemsigtig, effektiv og ansvarlig – med udgangspunkt i de ressourcer, vi allerede har omkring os.

Kort over Aarhus