Klimapåvirkning
Hos grums arbejder vi målrettet med at forstå og reducere vores produkters klimaaftryk — fra råvarer og produktion til emballage og transport.
Vores engagement & tilgang
Vores engagement & tilgang
Vi har målrettet fokus på vores produkters CO2-fodaftryk, som måler den samlede mængde CO2e, der udledes gennem produktets livscyklus — fra råmaterialer og produktion til emballage, opbevaring og transport.
For os handler bæredygtighed ikke kun om gode intentioner. Det handler også om at undersøge, hvor klimaaftrykket faktisk ligger, så vi kan prioritere de områder, hvor forbedringerne har størst betydning.
Derfor arbejder vi blandt andet med energieffektivitet i produktionen, ansvarlige råvarer, emballageoptimering og transportformer med lavere miljøpåvirkning.
Hvad er et produkts CO2-aftryk?
Hvad er et produkts CO2-aftryk?
Et produkts CO2-aftryk er et mål for de drivhusgasudledninger, der er forbundet med produktet gennem dets livscyklus. Det opgøres typisk som CO2e, hvor forskellige drivhusgasser omregnes til samme enhed.
En beregning kan blandt andet omfatte råvarer, ingredienser, energiforbrug, produktion, emballage, transport, opbevaring og affaldshåndtering — afhængigt af den afgrænsning, der er valgt for analysen.
Formålet er ikke kun at finde et tal, men at forstå hvilke dele af produktet der bidrager mest. Det gør det muligt at arbejde mere konkret med reduktioner.
Eksternt review & ISO-standarder
Eksternt review & ISO-standarder
Carbon footprint-studiet for Restore + Glow Coffee Oil er blevet gennemgået i et eksternt critical review efter anerkendte internationale standarder.
Fastlægger principper og rammer for livscyklusvurderinger. Det handler om, hvordan man strukturerer en seriøs vurdering af et produkts miljøpåvirkning gennem dets livscyklus.
Beskriver krav og retningslinjer for selve udførelsen — blandt andet metode, datagrundlag, beregninger, fortolkning, dokumentation og kritisk review.
En international standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasudledninger gennem et produkts livscyklus.
Det betyder ikke, at produktet er uden klimaaftryk. Det betyder, at metoden og datagrundlaget bag beregningen er gennemgået og vurderet efter faste krav — ikke blot interne antagelser.
Hvordan måler vi det? GWP100
Hvordan måler vi det? GWP100
Ved grums lægger vi vægt på at måle og rapportere produkters klimaaftryk på en ensartet og sammenlignelig måde. Derfor anvendes GWP100 i beregningerne.
GWP100 står for Global Warming Potential over en 100-årig tidshorisont. Det bruges til at omregne forskellige drivhusgasser til CO2e, så deres klimaeffekt kan vurderes samlet.
Ved at bruge en anerkendt metode får vi et mere præcist billede af, hvor i produktets livscyklus klimaaftrykket opstår — og hvor vi mest effektivt kan arbejde med forbedringer.
Eksempel: Restore + Glow Coffee Oil
Eksempel: Restore + Glow Coffee Oil
Hvor ligger klimaaftrykket?
For Restore + Glow Coffee Oil er klimaaftrykket beregnet til ca. 51 g CO2e pr. 15 ml produkt, svarende til ca. 3,40 kg CO2e pr. liter produkt.
Det mest interessante resultat er, at størstedelen af aftrykket ikke kommer fra selve kaffeolien, men fra emballagen.
CO2e pr. 15 ml Restore + Glow Coffee Oil
CO2e pr. liter pakket produkt
af aftrykket kommer fra emballage
Fordeling af klimaaftrykket
Det viser, hvorfor emballagevalg er et vigtigt fokusområde — også når selve råvaren er upcyclet. Derfor arbejder vi specifikt med at optimere vores emballagevalg, materialer og løsninger, så de både beskytter produktet og reducerer unødig klimapåvirkning. Læs mere om vores arbejde med ansvarlig emballage